|
Inspiration til udendørs
belysning i landsbyer Landsbyernes udendørs belysning består i dag ofte af en
standardiseret trafikbelysning med kedelige tekniske vejarmaturer på høje
galvaniserede master. Ofte placeret uden hensyn til landsbyens skala eller kulturhistoriske
kvaliteter. Det er påstanden i en pjece, som med gode eksempler vil være med
til at rette op på den miserable situation. ”Landsbyens
udelys – om lys i bevaringsværdige landsbyer” er titlen på en pjece udarbejdet
af belysningsarkitekt Gunver Hansen og arkitekt og lysdesigner Bjarne Schläger
og udgivet af Sophus Fonden. Eksempler på nye,
enkle og eventyrlige lysfortællinger Med
pjecen ønsker Sophus Fonden at illustrere nogle af de forskelligartede
løsninger og funktioner, som udendørsbelysningen kan danne rammer for i landets
cirka 1500 landsbyer. Illustreringen tager udgangspunkt i tre udvalgte,
bevaringsværdige landsbyer – en lille (Lille Lyngby på Sjælland), en mellemstor
(Sønder Broby på Fyn) og en stor (Sønder Stenderup i Jylland). For hver
landsby fremlægges en lysplan, principskitser af ny belysning og natvisualiseringer
af forslagene. Inspiration for
beslutningstagere Pjecens
målgruppe er politikere, tekniske forvaltninger, el-selskaber, rådgivere,
grundejerforeninger og andre beslutningstagere med indflydelse på belysningen
i landsbyerne. Fonden håber dog også, at pjecen kan inspirere landsbybeboere
og andre med interesse for landsbyer og belysning. Pjecen
er gratis og kan downloades eller bestilles hos Lysteknisk Selskab. |
Sophus Fonden – Danmarks eneste fond, der har til formål
at fremme og højne lyskvalitet i bred forstand – har udgivet en pjece, der
skal inspirere til at ”skabe nye, enkle og eventyrlige lysfortællinger, midt
om natten” i bevaringsværdige landsbyer. |
© Per Tybjerg Aldrich
Oprettet: 2007-12-11
Senest opdateret: 2007-12-11